Vokseværk

Andels.net er i september 2017 kåret som gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen. Det er fjerde år i træk, at det sker – og det er dermed en blåstempling af Andels.net som en af de hurtigst voksende og mest veldrevne internetleverandører i Danmark. Siden 2014, hvor Andels.net blev kåret første gang som gazellevirksomhed, er virksomheden vokset betydeligt og har udviklet sig på flere fronter - vi har blandt andet øget medarbejderstaben, ligesom stadig flere boligforeninger vælger Andels.net som internetleverandør. Andels.net leverer i dag fiberinternet til 500 boligforeninger i København og hjælper hver dag flere tusinde danskere til en god internetoplevelse med vores høje hastigheder.


Samme værdier som altid

Vi er stolte over kåringen, men glæder os dog allermest over, at det sker uden at være gået på kompromis med de værdier, der har præget virksomheden siden begyndelsen i 2003. Vi holder eksempelvis fast i at yde en ekstraordinær god kundeservice og kompetent rådgivning til alle vores kunder, der har brug for det. På samme måde arbejder vi stadig for, at det skal kunne betale sig for beboere i boligforeninger at gå sammen for at få fælles fordele.


Hvad er en gazelle?

For at blive gazelle skal en virksomhed opfylde en række kriterier. En gazelle er kort fortalt en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.


Se mere om kriterierne på Dagbladet Børsens hjemmeside